Introduktion

Det vil være passende at starte et sted i den virkelige verden - blot for ikke at kaste læserne hovedkulds ind i dette univers (det er en dårlig taktik - det ved jeg!), for det ville være det smukkeste og mest originale trick som forfatter bag denne blog, men JEG har noget på hjertet, som ikke kan blive skrevet andre steder end her - netop, fordi det har relevans hertil. Derfor må I som læsere bære over med mig og mit svimlende sludder.

For det ville være passende ...
... hvis jeg kunne sidde i 2010 og se tilbage på 1600-tallet og brokke mig over, at alting er gået hen og blevet så kunstigt. Jeg skal ikke engang holde stramt om en fjerpen og få ondt i fingrene af at skrive dette, fordi jeg har et moderne tastatur at sidde ved, der ikke engang kræver så mange anstrengelser som at spille klaver. Det ville være en fryd for mig at tro, at man kunne sidde i et varmt hus med tilhørende kamin i romantikkens florerende sødme i 1818 og nyde duften af en delikat, fransk rødvin - for ikke at sige en franskmands indbydende, varme blod, der ville få en hver med tænder som mine til at slikke sig sultent om munden.

... Men det er drømmerier ...
... fordi dette her foregår i en helt anden tid - ja faktisk i disse fiktive personers samtid, hvis man ser bort fra, at ALTID vil være disse personers samtid, medmindre der sker noget drastisk. Lad mig korrigere mig selv: Det foregår i en tid, hvor verdnen er langt mere primitiv, hvor elektriciteten ikke er opdaget og hvor vi troede, at alting var fryd og gammen, fordi vi i dag glemmer sygdommen, der hærgede dengang, og fordi vi glemmer det hårde, fysiske arbejde, folk havde, fordi vi selv er skånet for det. Gamle dage var ikke som en drøm - nutiden er heller ikke som en drøm. Gamle dage var ikke mere romantisk end nutiden - nutiden er heller ikke mere romantisk end gamle dage. Glem de forestillinger! Lad være med at tro, at dine bedsteforældre morede sig endnu mere, fordi de ikke konstant sad ved tv'et og så Hollywood-film. Vi lever i nutiden, vores fiktive personer levede i datiden og vores fiktive personer følger os i nutiden.

Efter denne lange smøre må du være forberedt, og hvis ikke du er, må du se at blive det, for vi stopper ikke med at skrive - om så hele sundhedsvæsnet inkl. landets førende psykologer er i hælene på os.

På Sidsels og mine vegne.
- Xazal