Om DUR-GLAD

DUR-GLAD er resultatet af to RPG-elskende tøsebørn fra hver sit sted i landet, der har valgt at gøre rollespillet til mere end et rollespil. Det Uendelige rollespil findes her.
Vel mødt og nyd jeres ophold her.:-)

lørdag den 23. januar 2010

Forfængelighed

Jeg passerede et spejl i dag. I ved sådan et rigtigt spejl. Sådan et fint og flot et med en smuk ramme om, der er udsmykket med forskellige mønstre og udskæringer i træ. Selve spejlglasset var pudset helt blankt og rent, så man nærmest kunne "se helt igennem". Helt ind til sjælen.

Hvad jeg så var en ung mand, som knapt nok havde fået alle ungdommens selskaber og baller, småforelskelser og andre livsglæder med sig. I stedet var han nu død udenpå. Ikke død af udseende selvfølgelig, men man kunne se det på hans måneblege hud, der så helt livløs ud, og stadig var der noget over det, der fik mig til at trække mit hår en smule til siden og stirre længe på den blege kind.

Hvad der fangede mig mest, var mine øjne. De virkede så smukke, så klare og skinnende i det flakkende skær fra stearinlyset, jeg holdt i hånden. Stearinlyset var den eneste lyskilde på min vej, skønt jeg næppe behøvede det, men jeg holdt det i hånden, for det var en gammel ven, en ven jeg ikke ville se på himlen igen. Men øjnene. Disse følsomme øjne var dog så skønne og nemme at fortabe sig i. Jeg følte, at jeg bare ved at kigge ind i disse - mine egne - stadig så klare og lyseblå øjne kunne se hele min fortid i dem. Hele min barndom og alt det af ungdommen jeg havde nået at udforske.

Jeg havde inderst inde regnet med, at mit hår ville blive tyndt og gråt, som når man bliver ældre og ældre, men jeg har taget fejl endnu en gang: Mit hår er så friskt og flyvsk som nogle sinde før. Det skinner og står i ufattelig smuk kontrast til min kridhvide hud, mens det bølger ned over mine skuldre i lette men perfekt formede krøller.

Jeg er tilfreds, og jeg håber, at Lawrence er lige så tilfreds - om ikke med mit udseende så med mine kommende vampyrinstinkter, som jeg har hørt en smule hvisken om, som vinden der suser hen ad landevejen uden for byen, blæser al liv bort og jager alle menneskene væk. De siger, det er dæmonerne, der leder efter kroppe at bosætte sig i og tjene djævlens misgerninger fra. Jeg tror dem ikke: der findes ingen djævel, og der findes ingen gud. Der findes kun liv ... og død.

1 kommentar:

  1. Hey!
    Didn't see, we'd received this comment. I'm glad to hear you liked this blog - made me actually think about translating this.

    - Xazal (Lawrence).
    (... still in the process of writing Lawrence' story but can't post the pieces. :( )

    SvarSlet